Fortsat vindeventyr kræver mia-investeringer

    0
    REKLAMA

    Det er den planlagte og massive udbygning af danske havvindparker, der har potentiale til at kaste i tusindvis af nye arbejdspladser af sig. Men de kommer ikke af sig selv, påpeger Danske Havne.

    ”Vores vurdering er, at hvis vi skal kunne udnytte potentialet i væksten og beholde de mange arbejdspladser på dansk jord, så skal der investeres mellem to og fire milliarder alene i havnene de kommende år. Og derudover bør infrastrukturen omkring de danske havne også opprioriteres,” siger Tine Kirk Pedersen og understreger, at det skal ske i samarbejde mellem havnene og staten:

    ”Det er vigtigt at pointere, at vi ikke tigger om penge fra det offentlige her. Havnene er selv klar med de nødvendige investeringer, og vi skal ikke have statsstøtte til selve havnenes udvidelser eller moderniseringer. Det skal vi nok klare, siger Tine Kirk Pedersen.

    Hvad hun til gengæld ønsker er et større politisk fokus på havnene i forhold til fremtidens infrastruktur.

    “Havnene skal håndtere mere og mere i hele øvelsen med at flytte gods fra vej til vand, hvilket er gavnligt i forhold til både miljø og trængsel – om det så er vindmølledele eller almindelige containere,” siger Tine Kirk Pedersen.

    Kilde: Danske Havne

    (Visited 6 times, 1 visits today)