Maersk Drilling på vej med fyringer

    0
    REKLAMA

    Maersk Drilling vil nu indlede drøftelser med fagforeninger og tillidsrepræsentanter om afskedigelser blandt de ansatte, der arbejder på selskabets rigge i Danmark, Norge og Storbritannien.

    “Selvom det er almindelig praksis i vores industri at justere arbejdsstyrken i forhold til aktivitetsniveauet, føles det aldrig rigtigt at sige farvel til gode kolleger, specielt når så mange har gjort en ekstra indsats for at holde driften i gang i under disse meget vanskelige forhold,” udtaler CEO Jørn Madsen, Maersk Drilling.

    “Det er dog vores ansvar at beskytte vores forretning, og vi tager nu skridt til at bevare konkurrenceevnen under de udfordrende vilkår i markedet,” tilføjer han.

    Maersk Drilling forventer, at drøftelser vil føre til afskedigelser af mellem 250 og 300 medarbejdere, der i dag arbejder på rigge i Nordsøen.
    De individuelle høringsprocesser vil følge forskellige tidsplaner i overensstemmelse med de lokale regler i henholdsvis Danmark, Norge og Storbritannien, oplyser selskabet.

    Læs mere om rigselskabernes trængsler – ikke mindst de norske i historien HER.

    Kilde: Maersk Drilling

    (Visited 7 times, 1 visits today)