Dyreaktivisterne har boret to huller i skroget for at komme ind til de indespærrede får, hvoraf langt de fleste døde da transportskibet kæntrede. Et ukendt antal får overlevede dog i første omgang ulykken, men er efterhånden døde af udmattelse, kvæstelser og mangel på vand og føde. Andre er blevet kvalt eller er druknede.

228 får er de sidste dage reddet i live, og dyreaktivisterne vurderer muligheden for at finde flere får i live som meget små.
Det 85 meter lange skib havde netop forladt havnen i Midia nær Constanta i Sortehavet, da det uvist af hvilken årsag kæntrede. Skibets 22 syriske besætningsmedlemmer blev alle reddet i live.
En lods der befandt sig om bord på transportskibet da det kæntrede, har til lokale medier oplyst, at skibet forekom ustabilt allerede da det lagde fra kaj.
Transportskibet havde kurs mod Jeddah i Saudi Arabien da ulykken indtraf.
Se ny video herunder
