Omsætningen landede på 294 mio. dollar mod 315 mio. dollar i årets 2. kvartal, mens antallet af kontraktdage faldt fra 1.704 i 2. kvartal til 1.608 dage i 3. kvartal, primært på grund af en lavere udnyttelsesgrad af den flydende flåde.

“Vores 2019 præstation forbliver på sporet og vi fastholder vores forventninger til hele året. Vi ser fortsat en forbedring af markedet selvom varigheden af de nye kontrakter forbliver relativ kort. I er glad for, at vi har sikret flere nye kontrakter på forbedrede dagrate-niveauer,” udtaler Jørn Madsen, CEO i Maersk Drilling i forbindelse med regnskabsmeddelelsen.
Selskabet sikrede sig i 3. kvartal i år nye kontrakter til en værdi af 103 mio. dollar og har siden kvartalets afslutning sikret sig yderligere kontrakter til en værdi af 126 mio. dollar.
Maersk Drilling råder over en flåde på i alt 23 rigge, heraf 15 af jack-up typen.
Tre af de sidstnævnte er uden arbejde i øjeblikket, men en af disse – Maersk Valiant – har kontrakt i Mexico fra marts til august 2020, mens Maersk Completer er cold-stacked og Mærsk Gallant warm-stacked og klar til nye opgaver.
Kilde: Maersk Drilling
