Norsk skib angrebet – ni taget som gidsler

    0
    REKLAMA

    Ifølge lokale medier er det kaptajnen og otte andre besætningsmedlemmer, som blev bortført af piraterne, mens andre besætningsmedlemmer alarmerede myndighederne, skriver NRK.

    Ved 14-tiden kom det 58.105 dwt. store skib til kaj i havnebyen, hvor politiet gik i gang med at afhøre den resterende del af besætningen.

    Rederiet skriver på sin hjemmeside, at familierne til de kidnappede søfolk er blevet underrettet og at rederiets kriseteam håndterer situationen og har kontakt med myndighederne.

    “Af hensyn til besætningens ve og vel ønsker Ugland ikke at give flere kommentarer om situationen. Opdateringer vil blive givet, når nye bekræftede oplysninger er tilgængelige og egnede til offentliggørelse,” skriver Ugland på sin hjemmeside.

    Ifølge havnemyndighederne blev skibet angrebet, da det lå for anker ca. 15 km. uden for indsejlingen til havnen.

    En seniorforsker fra Norges Udenrigspolitiske Institut forventer, at kidnapningen kan blive langvarig.
    “Piraterne entrer båden, finder måske ikke så mange værdigenstande, som de har troet og ender med at tage gidsler for at komme i dialog om løsepenge med rederiet,” siger seniorforsker Morten Bøås til NRK.

    Kapringen er blot det sidste af mange i området, der i det seneste år har tegnet sig for 82 pct. af alle kidnapninger af besætningsmedlemmer globalt, ifølge International Maritime Bureau´s (IMB) piratrapport, skriver TradeWinds.

    Redaktionen

    (Visited 2 times, 1 visits today)