DFDS kan byde på Brexit-kontrakter

    0
    REKLAMA

    Ifølge transportministeriet skal de udvalgte selskaber benytte andre havne end kanalruterne Dover-Calais og Dunkirk Boulogne, der forventes at blive overbelastede ved et hårdt Brexit.

    Det samlede udbud kan have en værdi på op til 300 mio. pund, svarende til 2,55 mia. kr., over fire år og de første kontrakter vil blive tildelt i midten af oktober.

    Ud over DFDS tæller listen af virksomheder, der kan byde på opgaverne, Brittany Ferries, Irish Ferries, P&O Ferries, Seatruck og Stena samt luftfragtselskabet Air Charter Service og Eurotunnel.

    DFDS var et af de rederier, der i december i fjor indgik Brexit-aftaler om øget kapacitet efter det den gang forventede Brexit den 29. marts. Rederiet påbegyndte ekstra sejladser, selvom de som bekendt ikke var nødvendige, og kunne sammen med Brittany Ferries indkassere godt 50 mio. pund i kompensation, da kontrakterne blev ophævet.

    DFDS har endnu ikke meldt ud, om de i givet fald vil byde på opgaverne.
    Kilde: DFDS

    (Visited 3 times, 1 visits today)