Mest værdifulde brands: Maersk rykker op

    0
    REKLAMA

    Det er kun Lego, der med en værdi på 43,4 mia. kr., er mere værd end Maersk-brandet, der i årets undersøgelse har overhalet Arla og Danske Bank på listen.

    I Maersk ser kommunikationsdirektør Mette Refshauge fremgangen som en belønning for, at det går fremad med transformationen af forretningen.

    “Vi er godt i gang med at gennemføre det, vi har sat os for og kommunikeret til omverdenen, nemlig at bygge en integreret virksomhed, som servicerer kunder indenfor containerlogistik til lands, i havne og til vands,” skriver hun i en kommentar til Finans.

    Brandingeksperten Martin Roll peger på, at brandværdien udregnes efter den såkaldte Royalty Relief metode, der bl.a. indebærer estimater af de fremtidige indtægter og selve brandets styrke. Og det er især sidstnævnte, der er årsagen til fremgangen for Maersk, mener han.

    “De har rørt meget i suppen omkring deres strategi. Jeg tror, man oplever i industrien, at Mærsk som brand er i udvikling, og at det rykker fremad. De får kredit for dynamik, og det billede, der bliver tegnet af, at de er innovative og foretager sig noget i markedet med bl.a. frasalg,” siger han til Finans.

    Vestas stiger en enkelt placering til en 6. plads på listen over de mest værdifulde brands, hvor DSV indtager 9. pladsen, mens DFDS Seaways kommer ind på et 31. plads på årets opgørelse.

    Se hele listen HER

    Redaktionen

    (Visited 4 times, 1 visits today)