Hele besætningen sov, da branden brød ud

    0
    REKLAMA

    Skibet lå for anker i stille vejr, da branden brød ud. Og ifølge vidneudsagn fra tre af de fem overlevende besætningsmedlemmer sov de alle og ingen af dem holdt vagt, som det ellers er krævet i skibets forsikringsbetingelser.

    Et af besætningsmedlemmerne vågnede ved ved en lyd og stod op for at undersøge sagen. Han så flammerne stige op agter på skibet over salonen på hoveddækket. Passagerne sov i kahytter på skibets nederste dæk.

    Kaptajnen alarmerede kystvagten og besætningsmedlemmerne måtte springe ned på hoveddækket i forsøget på at hjælpe passagerne, fordi trappen allerede var i brand.

    Det stod dog hurtig klart, at branden allerede havde så voldsomt fat, at de ingen chancer havde for at komme de 34 passagerer til undsætning. De forlod i stedet skibet i en redningsbåd og blev hjulpet ombord på et lystfartøj, hvor de igen foretog nødopkald for at få hurtig hjælp.

    To af besætningsmedlemmerne returnerede til området omkring det brændende skib for at lede efter overlevende.

    Men alle passagererne omkom i en af de værste civile ulykker på havet i nyere amerikanske historie.

    Årsagen til branden er endnu ikke fundet, men har tidligere været spekulationer om, at en helt almindelig ladestation til passagernes mobiltelefoner og kameraer kan have været årsagen til den voldsomme brand.

    Kilde: Maritime Executive

    (Visited 13 times, 1 visits today)