Intercargo: Ekstrem forsigtighed påkrævet

    0
    REKLAMA

    Det 53.400 dwt. store Nur Allya, der forsvandt sporløst med sin besætning på 25 mand i lørdags efter at have udsendt nødsignaler, var ifølge oplysningerne lastet med nikkelmalm.

    Hvad der er sket med skibet, er fortsat uklart. Men det er endnu ikke lokaliseret.
    På den baggrund advarer Intercargo, der organiserer ejere af tørlastskibe, om riskoen ved transport af nikkelmalm og lignende produkter, der potentielt kan blive flydende – og dermed føre til forlis.

    Skibet forsvandt nord for Buru Island i Indonesien og Intercargo opfordrer nu de indonesiske myndigheder til at iværksætte en øjeblikkelig efterforskning.

    Ifølge Intercargo er seks ud af ni ulykker, der har kostet menneskeliv om bord på bulkcarrier de seneste 10 år, sket om bord på skibe lastet med nikkel malm i indonesisk farvand.

    “Det er meget frustrerende at være vidne til den mangel på en samlet indsats og engagement fra alle interessenter, herunder afskibere, modtagere og havnestatmyndigheder i forhold til at eliminere problemet,” hedder det i en udtalelse fra Intercargo.

    I perioden 2007 til 2016 mistede 101 søfolk livet i forbindelse med forlis på grund af tørlast, der blev fyldende. Det skete senest i 2017 hvor en supramax lastet med nikkelmalm gik ned ved Filippinerne.

    Det 189 meter lange Nur Allya var på vej fra Weda Island til øen Sulawesi i Indonesien, da AIS-signalet forsvandt i lørdags. På grund af dårlige vejrforhold kunne eftersøgningen af det indonesisk ejede skib og dets besætning først igangsættes søndag.

    Kilde: TradeWinds

    (Visited 13 times, 1 visits today)