Det er Rosatom, den russiske stats atomkraftselskab, der er sat i spidsen for projektet, der også vil få deltagelse af Nornickel, der er en af verdens største producenter af nikkel og palladium, samt havneoperatøren DP World.
En tredjedel af de krævede 11,7 mia. dollar kommer fra den russiske stat, mens resten skal tilvejebringes af banker og virksomheder, siger chefen for Rosatom Alexey Likhachyov.
Blandt dem er ud over Rosatom og Nornickel også bl.a. Novatek og Gazprom.
“Så snart vi skaber en kommercielt attraktiv skibsrute, vil andre være klar til at investere i veje, jernbaner, havne og terminaler, det det vil blive profitabelt,” siger Likhachyov.
Projektet “Northern Sea Route” – forkortet NSR – kan i 2024 nå op på at tranportere omkring 80 mio. ton årligt, forudser initiativtagerne.
Etableringen af NSR er en forudsætning for, at LNG produktionen i det nordlige Rusland kan øges markant og gøre landet til en af de helt store spillere på dette marked.
For at gøre det muligt at besejle det isfyldte, arktiske farvand året rundt planlægges bygningen af ialt tre atomdrevne isbrydere. Den første kan være klar i 2026 og en er i princippet nok til at sikre Ruslands eget behov for transport, men der skal tre til i 2030-2035 “for at kunne konkurrere med Suez”.
“NSR blive nødt til at være international. Vi kan ikke skabe sådan en kolos alene for at afskibe olie, gas og metaller fra det nordlige Rusland. Det giver ikke forretningsmæssig mening. Hvis Kina og Indien virkelig vil nedbringe deres CO2-udledning, vil fragt til og fra disse lande vokse hurtigt,” mener Rosatom´s chef.
Kilde: Reuters