DFDS præsenterer ambitiøs vækstplan

    0
    REKLAMA

    “Vores ambition overstiger den nuværende beskedne markedsvækst. Derfor er det vores strategi at bruge bredden og styrken af vores netværk som en løftestang til at gøre mere for kunderne og blive mere effektive. På den måde sigter vi på at vokse betydeligt over de næste fem år,” siger Torben Carlsen, CEO for DFDS. 

    Væksten skal bygges op omkring fire strategiske søjler:
    – Levere flere løsninger til udvalgte industrier.
    – Digitalisere services for at accelerere væksten.
    – Udvikle og udvide færge- og logistiknetværkene.
    – Skabe mere værdi for passagerer.

    Der er i de fire strategiske søjler indbygget såvel organisk vækst som virksomhedsopkøb.
    Målet er, at EBITDA skal løftes fra 3,6 mia. kr. i 2018 til 5,5 mia. kl. i 2023.
    “Stigningen forventes opnået med en tredjedel fra organisk vækst og initiativer, en tredjedel fra opfyldelse af Mediterraneans forretningsplan og en tredjedel fra virksomhedskøb,” skriver selskabet.

    Investeringerne i femårsplanen forventes at blive på omkring 5 mia. kr. eksklusiv virksomhedsopkøb. Investeringerne går blandt andet til fem nybygninger.

    Kilde: DFDS

    (Visited 11 times, 1 visits today)