Skagen Havn får ny veterinær grænsekontrol

0
REKLAMA

Som en del af den nye havneudvidelse på Skagen Hanv, etape 3, bliver der nu opført en ny veterinær grænsekontrol. Dette gøres for at kunder forsat kan benytte havnen til import af udenlandske fødevarer og nonfood, til EU’s indre marked.

Hidtil har grænsekontrollen været beliggende på Coasterkaj, dog med en midlertidig satellit på kaj 9 og 10, hvor alt containeraktivitet de seneste år har fundet sted.

Med planerne om at Skagen Stevedore flytter containerterminalen til det nyetablerede landareal, vil også den nye placering af grænsekontrollen optimere arbejdsgangen for fødevarestyrelsen, i det grænsekontrollen og containerterminalen kommer til at hænge bedre sammen. Dermed gør det fødevarestyrelses proces mere smidig, når faciliteterne er permanent placeret tæt ved containerterminalen.

“Det giver rigtig god mening at grænsekontrollen placeres på det nye areal og ved Skagen Havn håber vi, at de forbedrede forhold kan være med til at styrke vores position med hensyn til import og forhåbentligt kan det også skabe grobund for nye muligheder,” siger direktør for Skagen Havn, Willy B. Hansen.

A/S Trigon er hovedentreprenør og Cowi er rådgiver på projektet, der forventes at stå færdigt og klar til brug i begyndelsen af 2023.

The post Skagen Havn får ny veterinær grænsekontrol first appeared on FiskerBladet.

(Visited 1 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here