Arbejdsulykke: Kvinde i klemme i maskine på Amanda Seafoods

0
REKLAMA

En 46-årig kvinde brækkede kæben i en arbejdsulykke, da hun torsdag kort før middag blev klemt i en maskine på Amanda Seafoods i Frederikshavn.

Det var tæt på at gå helt galt, da en 46-årig kvinde torsdag kort før middag kom til skade i en arbejdsulykke hos Amanda Seafoods i Frederikshavn. Det skriver lokalmediet Kanal Frederikshavn.

Kvindens overkrop blev af endnu uvisse årsager klemt inde i en maskine, men på murakuløs vis slap hun med en brækket kæbe ligesom hun muligvis har pådraget sig skader på armen.

En lægehelikopter blev hurtigt kaldt til stedet men kom aldrig i brug, og kvinden blev i stedet kørt på sygehuset i Aalborg.

Amanda Seafoods samarbejder nu med Arbejdstilsynet for at afdække forløbet, og de første undersøgelser viser, at der formentligt har været en funktionsfejl i forbindelse med, at den 46-årige kvinde bukkede sig ned efter en dåse på gulvet. Maskinen startede herefter pludseligt igen, og så kom kvinden altså i klemme.

“Vi har altid været ekstra påpasselige med sikkerheden, og derfor skal vi have klarlagt, hvad der skete i dag,” siger direktør i Amanda Seafoods, Jesper Kold Sørensen, til mediet.

The post Arbejdsulykke: Kvinde i klemme i maskine på Amanda Seafoods first appeared on FiskerBladet.

(Visited 1 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here