Ny komponentfabrik til havmøller skal bygges på Esbjerg Havn

0
REKLAMA

Virksomheden Valmont SM har indgået en aftale med Esbjerg Havn om, at opføre en fabrik på havnen til brug for produktion af vindmølletårne.

Virksomheden Valmont SM, der blandt andet producerer vindmølletårne til havvind, har indgået en eksklusiv aftale med Esbjerg Havn om, at opføre en fabrik på havnen til brug for produktion af vindmølletårne. Det oplyser Valmont SM i en pressemeddelelse.

“Vi er meget glade for den mulighed, som giver os en betydelig konkurrencemæssig fordel i det meget travle marked, der venter i de kommende år,” lyder det fra administrerende direktør i Valmont SM, Niels Brix, i pressemeddelelsen.

Valmont SM, hvis kunder blandt andet tæller Siemens og Vestas, er blandt de førende leverandører af komplekse stålkonstruktioner og tårne, der bruges til vindmøller, og deres kerneforretning er serieproduktion af offshoretårne og kundespecifikke emner produceret med moderne svejse- og overfladebehandlingsudstyr.

Da elementerne til havvind fortsætter med at blive større, bliver de samtidig sværere at transportere på vejene, hvorfor Valmont SM nu har set en stor fordel i at producerede dem direkte på havnen.

“Esbjerg Havn er førende på havvind i Danmark og Europa, og vi forventer et stærkt voksende marked, hvor vi via Esbjerg får adgang til markederne i både England, Tyskland og Holland. Og samtidig har havnen en velafprøvet infrastruktur, som også har tiltrukket mange andre virksomheder, blandt andet servicevirksomheder,” siger Niels Brix.

Den nye fabrik, der forventes at koste omkring en halv milliard kroner og beskæftige i omegnen af 200 personer, skal efter planen stå færdig i sidst i 2023. Esbjerg Havn skal ifølge aftalen med Valmont SM stå for byggeriet.

The post Ny komponentfabrik til havmøller skal bygges på Esbjerg Havn first appeared on FiskerBladet.

(Visited 1 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here