Faldefærdigt skib fjernes fra dansk havn

    0
    Holbæk Havn - Skibene på billedet er ikke Arwen. Arkivfoto Holbæk Kommune
    REKLAMA

    Arbejdet med at fjerne skibet Arwen, der siden 2016 har sygnet hen i Holbæk Havn, er i fuld gang. Det skriver Sjællandske Medier.

    Flere gange siden 2018 er det faldefærdige skib forsøgt fjernet, men først nu er der for alvor kommet gang i processen. Tirsdag i sidste uge  startede Entreflex A/S med at udføre arbejdet, som de i første omgang troede skulle afslutte fredag, men nu er forventningen i stedet, at det vil tage det meste af den kommende uge også.

    Fredag var de øverste dele af skibet fjernet – her i blandt styrehus, salon og toiletter, mens vejrdækket og skroget fortsat står tilbage.

    ”Vi gør klar til på mandag at tage de to motorer ud. De vejer hver tre tons og bliver sat på kajen. Hvis der er købere til dem, bliver de solgt, ellers bliver de skrottet. Jeg tvivler på, der er købere, men man kan undres over, hvad der kan være interesse for,” siger Peter Sørensen, Manta Contractors, Kr. Sonnerup, som har entreprisen for Holbæk Kommune.

    Arwen blev bygget i 1972 i Riga i Letland, der dengang var en del af Sovjetunionen, og de to motorer, der i dag skal fjernes fra skroget er to russiske, 12 cylindrede dieselmotorer til kampvogne

    På grund af skibets dårglige stand turde Holbæk Kommune ikke tage chancen og få det sejlet til Odense eller Grenaa til ophugning, hvorfor arbejdet nu bliver gjort i havnen.

    (Visited 267 times, 1 visits today)

    LEAVE A REPLY

    Please enter your comment!
    Please enter your name here