Efter kanal-kaos: Nu overvejes en udvidelse af Suez-kanalen

    0
    Ever Given. Foto: Wikimedia Commons
    REKLAMA

    Kanalmyndighederne (SCA) i Suez overvejer nu at udvide den sydlige del af vandvejen, hvor containerskibet Ever Given satte sig fast. Det siger formanden for SCA til Reuters.

    Efter det 400 meter lange containerskib Ever Given satte søfarts- og handelsverdenen på den anden ende med en ufrivillig blokade af den vigtigste vandvej mellem Asien og Europa, Suez-kanalen, har kanalmyndighederne nu igangsat et efterforskningsudvalg, der skal granske hvad der egentligt gik galt, og hvordan en lignende situation kan undgås i fremtiden.

    I et interview med nyhedsbureauet Reuters fortæller formanden for kanalmyndigheden Osama Rabie, at der blandt andet kan blive tale om en udvidelse af kanalen, ligesom også indkøb af bugserbåde er på listen over muligheder.

    Læs også: Krav om milliarderstatning rammer Ever Given

    ”Vi vil forsøge at få yderligere to bugserbåde med en trækkraft på mere end 200 tons – gerne på 250 eller 280,” siger Osama Rabie.

    Derudover er der tale om at udvide kanalens smalleste steder i den sydlige ende, hvilket også var der, hvor Ever Given satte sig sig fast.

    ”Hvis der er en del af kanalen på 250 meter, der skal udvides, så vil vi måske øge den til 400 meter,” siger Osama Rabie til Reuters.

    I alt varede blokeringen af Suez-kanalen seks dage, og der blev blandt andet brugt 15 bugserbåde og to gravemaskiner til at hjælpe det store containerskib ud af kattepinen.

    Se videoen over Ever Givens forløb i Suez-kanalen her

    (Visited 164 times, 1 visits today)

    LEAVE A REPLY

    Please enter your comment!
    Please enter your name here