Geodatastyrelsen hjælper med maritim forskning i ShippingLab

    0
    Pia Dahl Højgaard, direktør i Geodatastyrelsen. Foto: Geodatastyrelsen
    REKLAMA

    ShippingLab, som er Det Blå Danmarks fælles platform for maritim forskning, udvikling og innovation, har fået en ny partner. Fremover er også Geodatastyrelsen med ved bordet. Det oplyser de i en fælles pressemeddelelse.

    Gennem samspillet i ShippingLab kan Geodatastyrelsen blandt andet få mere indsigt i, hvilke data, ydelser og produkter fra styrelsen, som den maritime branche har behov for, fortæller Pia Dahl Højgaard, som er direktør i Geodatastyrelsen.

    ”ShippingLab er et netværk, hvor Geodatastyrelsen ved aktiv deltagelse vil kunne få førstehåndsviden om de udviklingstendenser, der er inden for området. Vi ser frem til at bidrage med ekspertviden om det hydrografiske område og marine geodata og om, hvordan disse kan sættes i spil i en helhedsorienteret tilgang til udvikling af fremtidens intelligente løsninger på havet. Samarbejdet giver også parterne mulighed for at låne Geodatastyrelsens dybde- og søkortdata til pilotprojekter og derved være med til at skabe bedst mulige løsninger til gavn for alle,” siger Pia Dahl Højgaard.

    I ShippingLab arbejder den maritime industri, rederierne og universiteterne i forvejen tæt sammen om at sikre størst mulig konkurrencedygtighed for Det Blå Danmark. Professor Mogens Blanke fra DTU står i spidsen for samarbejdet vedrørende autonomi og ser meget frem samspillet med Geodatastyrelsen.

    ”Med Geodatastyrelsen som partner i ShippingLab opnår forskerne og virksomheder indsigt i, hvordan de kommende søkortformater, der rummer meget detaljerede dybdedata i udvalgte områder, vil kunne udnyttes til autonom sejlads og til beslutningsstøtte. Et andet emne kunne være indsamling og validering af ‘crowdsource data’, som vil kunne øge kvalitet af søkortdata ved at bidrage med store mængder dybdedata, der opdateres med korte intervaller,” siger Mogens Blanke, som samtidig peger på, at Geodatastyrelsen gennem samarbejdet vil kunne blive inspireret til at udvikle målrettede services.

    (Visited 33 times, 1 visits today)

    LEAVE A REPLY

    Please enter your comment!
    Please enter your name here