Fiskeriformand glæder sig over opråb

0
REKLAMA

Det er meget positivt, at 16 borgmestre forsøger at råbe op om havmiljøet i det Sydfynske Øhav og Lillebæltsområdet. Det siger formanden for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch til TV2 Fyn.

De 16 borgmestre har sendt en indstilling til miljøminister Lea Wermelin (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S) og medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevarerudvalg, for at gøre opmærksom på den tilstand, som havet i landsdelen er i.

Her nævner
borgmestrene udbredt iltsvind, tilbagegang i mængden af ålegræs, alt for store
mængder krabber og en stærkt stigende bestand af sæler, som de helt store
problemer, der skal ses på hurtigst muligt – og det er en indstilling, som Allan
Buch hilser velkommen. Han er formand for både Bælternes Fiskeriforening og for
Danmarks Fiskeriforenings udvalg for kystnært fiskeri.

– Det har jeg kun en meget positiv holdning overfor. Fra erhvervets side, så har vi jo i flere år gjort opmærksom på, at vandkvaliteten daler og daler. Så jeg er tilfreds med, at kommunerne er enig med os i, at der skal gøres noget, siger formanden, som dog også glæder sig over, at sælerne er fremhævet som et potentielt problem, siger han til TV-kanalen.

Sæler kan nemlig
betyde langt færre fisk til både erhvervs- og lystfiskere, men derudover kan havdyrene
også medføre sælorm, som kan angribe leveren i eksempelvis torsk, så de ikke længere
kan yngle. Derfor understreger han, at selvom problemet med sæler ikke er så
stort i det sydfynske og ved Lillebælt med tiden kan medføre uoprettlig skade på
fiskebestand og vandmiljø.

(Visited 18 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here