Regeringen vil forbyde fiskeri med bundtrawl

0
REKLAMA

Plante- og dyrelivet i seks nøje udvalgte områder af Kattegat skal fremover have bedre muligheder for at leve uforstyrret. Regeringen vil nemlig forbyde fiskeri med bundtrawl i et område, der svarer til størrelsen på Bornholm. Det skriver Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri i en pressemeddelelse

Over halvdelen af
området, som er med i forslaget, består af blød havbund. Det er en naturtype,
som er sårbar over for fiskeri med bundslæbende redskaber som for eksempel
bundtrawl.

– Det er vigtigt,
at vi i højere grad beskytter den sårbare havbund i Kattegat mod de
bundslæbende redskaber. Med beskyttelsen af de her seks områder, skaber vi
endnu bedre vilkår for de dyr og planter, som findes i Kattegat, siger
fødevareminister Rasmus Prehn.

Ministeriet vurderer,
at det kun har begrænsede konsekvenser for fiskerierhvervet, at der indføres et
forbud mod at fiske med bundslæbende redskaber i de beskyttede områder.

– Det glæder mig,
at vi får skabt flere levesteder for de sårbare arter, som lever i Kattegat.
Samtidig gør vi det på en måde, hvor vi tager hensyn til fiskerierhvervet, da
de områder, vi beskytter, ikke er blandt fiskernes foretrukne. Fiskernes kvoter
gælder for hele Kattegat. Derfor vil det i et vist omfang være muligt at flytte
fiskeriet til steder, som er mindre sårbare. Jeg mener altså, at vi har opnået
et fint kompromis mellem de forskellige hensyn, siger Rasmus Prehn.

Det danske
forslag får følge af et lignende initiativ fra Sverige. Svenskerne ønsker
nemlig at beskytte fire områder i den svenske del af Kattegat. Danmark og
Sverige har samarbejdet om forslagene, der samlet set vil give en markant
forbedret beskyttelse af havnaturen i Kattegat.

Før forslaget kan
træde i kraft, skal det dog vedtages i EU.

(Visited 13 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here