Det britiske flådefartøj HMS Magpie har testet en ny form for kortlægningssoftware, der kan kortlægge havbunden på få timer timer. Det oplyser Royal Navy.
Den britisk flåde, Royal Navy, har annonceret en banebrydende ny teknik til kortlægning af havbunden tæt på kysten ved hjælp af de på skibene allerede eksisterende radarer og et nyt softwareprogram. Det banebrydende program gør det muligt at gennemføre en bathymetrisk undersøgelse på få timer, hvilket hastigt fremskynder kystkartografi.
Flådeskibet HMS Magpie var i en test i stand til at kortlægge farvandet omkring Plymouth ved kun at bruge sin radar og det nye program, der måler bølgehøjde. Ved at bruge bølgehøjdedata og information om tidevand og strømme kan softwaren producere en detaljeret profil af havbunden på få timer, uden at undersøgelsesfartøjet fysisk skal sejle over undersøgelsesområdet.
Det nye system blev udviklet af National Oceanography Centre i Liverpool og forsvarsministeriets eksperter fra Defense Science and Technology Laboratory.
“Denne teknik vil muliggøre fjernkortlægning af både lavt vand og strømme fra en afstand på flere sømil og kan anvendes af alle Royal Navy-skibe ved hjælp af de navigationsradarer, skibene allerede er udstyret med,” siger ledende projektforsker ved National Oceanography Center, Paul Bell.
Systemet er ikke så detaljeret som ekkolodsundersøgelser, og det fungerer kun tæt på kysten, men den nye metode, kan være afgørende i eksempelvis krig, når tiden er kort. På nuværende tidspunkt er softwaren dog stadig i udviklingsfasen, men målet er altså at integrere den med flådens eksisterende navigationsradar og -systemer.