Christine Morris afløser den nuværende CFO i Maersk Drilling, Jesper Ridder Olsen.

Veteranen Christine Morris afløser Jesper Ridder Olsen, den nuværende CFO hos Maersk Drilling. Det bekræfter virksomheden i en pressemeddelelse.
Christine Morris bringer mere end 25 års relevant økonomisk erfaring til bordet, hvoraf en betydelig årerække var hos den amerikanske oliefeltgigant, Halliburton. Hun begynder arbejdet i sin nye stilling 5. januar 2021.
– Christine har stærke kvalifikationer og et væld af erfaringer fra børsnoterede virksomheder i globale industrier, herunder omfattende erfaring fra olie- og gasindustrien, siger bestyrelsesformand i Maersk Drilling, Claus V. Hemmingsen, og Christine Morres glæder sig også til at komme i gang med sin nye rolle.
– Jeg er meget begejstret for at blive del af Maersk Drilling, da potentialet for værdiskabelse er stort i betragtning af selskabets stærke økonomi, kundeforhold og operationelle ekspertise, siger hun.
Christine Morris er MBA fra Stanford Graduate School of Business og har dobbelt belgisk og amerikansk statsborgerskab.
