
Efter at Kina har fået bugt med Corona-pandemien er der igen efterspørgsel på europæiske biler i den såkaldte premium-klasse hos den kinesiske befolkning. Regeringen i Beijing havde ellers lukket ned for al im- og eksport efter Corona-udbruddet i Wuhan provinsen med sine 11 mio. indbyggere – udbruddet der fik verdensomspændende konsekvenser. I dybvandshavnen Cuxport, (Cuxhaven. red.), har to såkaldte Ro/Ro bilskibe fra det norsk-svenske rederi Wallenius Wilhelmsen Logistics i Lysaker ved Oslo netop lastet 3.500 special limousiner som nu er på vej til det kinesiske fastland.

Af Jens Nørgaard
Netop udvidelsen af dybvandshavnen i Cuxhaven er baggrunden for at en større del af den oversøiske tyske bileksport afvikles via Cuxport. De specialbyggede bilskibes størrelse taget i betragtning, har i flere tilfælde ført til længere ventetider på ankerpladserne i Tyske Bugt grundet de knebne pladsforhold i Bremerhaven.
Ændring af infrastrukturen omkring både Bremerhaven, Bremen og Wilhelmshaven og forbedret jernbanenet har gjort det lettere for afskibere og de logistikansvarlige at få bileksporten til at ”rulle” populært sagt.
Blandt de store i den forretning er ikke mindst danske DFDS, som med to Ro/Ro fartøjer nærmest i pendulfart sejler mellem Cuxhaven og Immingham og dermed er med til at holde UK kørende med biler produceret til det engelske marked og omvendt til det tyske og øst- samt sydeuropæiske marked.
Læs hele historien i decemberudgaven af Maritime
