Ambitiøs plan for Hanstholm Havn præsenteret

    0
    Foto: Hanstholm Havn
    REKLAMA

    Thisted Kommune, der ejer Hanstholm Havn, har fremlagt en vækstplan, der skal konsolidere Hanstholm Havn som en førende havn i både Danmark og Europa.

    Hanstholm Havn meldte i sidste uge ud, at man arbejder hen imod at blive Danmarks grønneste havn, og nu har havnens ejer, Thisted Kommune, vedtaget en vækstplan, der mere konkret viser ambitionerne for havnen. Udover at Hanstholm Havn skal være CO2-neutral, skal den også være Europas grønneste fiskerihavn, og så skal vækstplanen gøre den til Danmarks førende inden for handel, bearbejdning og opdræt af fisk. Det skriver Nordjyske.

    Vækstplanen er opdelt i to faser, og den bliver præsenteret nu, efter en udvidelse af havnen til 650 millioner kroner er blevet færdig. Første fase ventes at vare til sommeren 2022, og her skal havnen blandt andet konsolideres som den førende danske fiskerihavn.

    Ser man lidt længere ud i horisonten, er et af de vigtigste punkter på dagsordenen at styrke fiskeriet og at udvikle nye forretningsområder, ligesom havnen skal gøres CO2-neutral. Desuden forbereder havnen en række renoveringsprojekter af både bygninger, infrastruktur med mere, som skal bringe havnen op på et niveau der forventes af en af de største europæiske fiskerihavne.

    (Visited 1 times, 1 visits today)

    LEAVE A REPLY

    Please enter your comment!
    Please enter your name here