Ny Due Jensen tager over for Nipper i Grundfos

0
Poul Due Jensen Photo by Morten Fauerby // Montgomery @ 2016 Morten Fauerby
REKLAMA

Det bliver Poul Due Jensen, der tager over som koncernchef i Grundfos for Mads Nipper, som rykker til Ørsted.

Tidligere på efteråret kom det frem, at koncernchef i Grundfos, Mads Nipper, overtager stillingen som chefen for det hele i Ørsted, og nu har Danfos fundet hans afløser. 48-årige Poul Due Jensen bliver tredje generation af Due Jensen på posten som administrerende direktør i Grundfos, og han ser optimistisk på fremtiden for det midtjyske selskab, som han vurderer er i fremragende form.

– Vi har en veldefineret og ambitiøs strategi, og vi har frem for alt en stærk ledelse og fantastiske medarbejdere, som hver dag er fokuseret på at yde deres bedste, siger Poul Due Jensen i en pressemeddelelse og fortsætter:

– I en udfordret og coronaramt global økonomi har vi store opgaver på kort sigt, men samtidig skal vi se fremad: De stærke økonomiske resultater i de sidste mange år giver os det bedste afsæt for gennemførelse af en ny og ambitiøs strategi. Jeg ønsker, at vi skal forstærke vores fokus på en ny og kundeorienteret struktur og satse mere på innovation og digitale kompetencer. Og så brænder jeg for at udvikle Grundfos, så vi fortsat er en attraktiv arbejdsplads for talenter fra hele verden.

Grundfos blev grundlagt i 1945 af Poul Due Jensens farfar, Poul Due Jensen, og ligger på Poul Due Jensens vej i Bjerringbro. Bestyrelsesformand Jens Moberg lægger i pressemeddelelsen vægt på den kommende direktørs tilknytning til selskabet.

– Efter en grundig proces, hvor en række højt kvalificerede muligheder blev vurderet, stod det klart, at Poul var det rigtige valg. Poul har været en uvurderlig del af Grundfos siden årtusindskiftet og siden 2015 været en central del af koncernledelsen. Afgørende for beslutningen har været Pouls globale erfaring, stærke resultater, lederegenskaber og værdier. Vi er glade for, at Poul ønsker at påtage sig hvervet som CEO, og vi ser det som en mulighed for at bygge videre og accelerere på de flotte resultater, der er skabt de seneste år.

(Visited 11 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here