Højteknologiske trawlskovle åbner for genialitet i fiskeriet

0
Hjemkommet fra en af flere rejser omkring Færøerne landede ”Fagraberg” i midten af juni på en enkelt rejse ikke mindre end 2.800 tons blåhvilling. Trawleren Borgarin landede 1.500 tons blåhvilling. Trawlerne lossede ved Havsbrún i Fuglefjorde. Efter losning er fartøjerne igen på havet. (Foto: Thyge Baungaard)
REKLAMA

Styr dit trawl via en skærm præcis fra kommandobroen direkte frem til den position og højde, hvor du har sat dig for at erobre fiskestimen. Det er ikke længere science fiction men handler om indgang til fremtiden – om kunstig intelligens og robotstyrede trawlskovle, der smidiggør fiskeriet og sikrer den enkelte skibsfører bæredygtige og optimale betingelser til gavn for både miljø og omkostninger i forbindelse med fiskeri.

Af Jens Nørgaard

Skovlene protesterer ikke over de opgaver de tildeles. Fremover gør de det som trawlmasteren beder dem om fra broen via elektroniske impulser hvad enten trawlet skal op eller ned til siden eller du blot vil regulerer styrbords skovl, så den holder igen som følge af et skarpere drej til ny retning uden at slække på trækket. Reguleringen foregår med skovlenes flaps ligesom på en flyvemaskine.

Lyder det som en større videnskab – det er det bare ikke. Det fastslår chefskipperen på den færøske pelagiske trawler ”Fagraberg”, der er ejet af rederiet Framherji og hjemmehørende i Fuglafjørdur, Øssur Hentze. Sammen med sin medskipper Eydun Gulaksen og fartøjets 12 mand store besætning, har de to garvede skippere været med til at udvikle trawl skovlene over de seneste tre til fire år, hvor processen har stået på hos MLD i Esbjerg.

Seneste landvinding
De nye skovle går under betegnelsen Multi Purpose Door (MPD: red.) hvilket igen står for alsidighed. Skovlene er den seneste landvinding inden for fangstredskaber og kan ifølge manden og en af ejerne bag MLD Trawl Steering, maskiningeniør Gregers Baungaard, betyde det endelige gennembrud på et internationalt marked. 

Med flaps teknologien vil trawlet og dermed ikke mindst skovlene til hver en tid stå optimalt i forhold til programmering. I princippet kan man fjerne al elektronik, da ”flapsene” på skovlene kan reguleres manuelt af en mand med en hydraulisk håndpumpe fra hækkanten på trawleren. Her hænger skovlene til skue efter brug i galgen på sejlads frem og tilbage til fiskepladserne.

Udviklingen af den seneste generation trawlskovle er noget nær det mest optimale inden for moderne fiskeredskaber. De datastyrede skovle gør det muligt at regulere angrebsvinklen, spredekraft på trawlet, og øge egenskaberne til forskellige trawltyper der nu engang fiskes med.

Det er et gigantisk fremskridt der er sket med det fjernstyrede system gennem det sidste halve år hedder det fra besætningen på trawleren. Vi har testet skovlene under diverse og ekstreme forhold i Nordatlanten. Det siger fiskeskipper Øssur Hentze. Vi har specielt kæmpet med kommunikationen til/fra skovlene. 

Det udstyr der hidtil har været anvendt på en trawler på havet bygger på envejskommunikation. Trawlsensorer sender informationer op til skibet. Nu går kommunikationen begge veje. Dermed udnytter vi mulighederne optimalt – i hvert fald når vi har med styrbare skovle at gøre. I princippet er det fjernstyrede robotter som løbende får info om højde og trawlspredning i forhold til blandt andet den stime vi har øje på, fortsætter Øssur Hentze.

Resten af artiklen kan læses kvit og frit i FiskerBladets online augustudgave her.

(Visited 7 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here