Trump vil afskære flere tankskibe

    0
    REKLAMA

    Venezuela og Iran er lande, som få vil handle med i øjeblikket på grund af de amerikanske sanktioner. Det har fået landene til at handle intenst med hinanden, når det drejer sig om olie – til USA´s store fortrydelse.

    Det er baggrunden for, at yderligere 50 skibe blacklistes på grund af den aktivitet. Men hvor sanktioner mod en række kinesiske skibe fra et datterselskab af Cosco Shipping i fjor kortvarig sendte raterne på himmelflugt, vil det nye tiltag næppe skabe den store turbulens i markedet, fordi efterspørgslen på grund af Covid-19 pandemien er helt i bund, vurderer BIMCO-chefanalytiker Peter Sand overfor Bloomberg.

    “At sætte yderligere 50 skibe på listen er muligvis ikke nok til at skabe et nyt prishop,” siger Peter Sand.

    130 tankskibe er i øjeblikket på listen, ifølge en oversigt fra Office of Foreign Assets Control (OFAC), der hører under det amerikanske finansministerium. Det er en stigning på 80 skibe i forhold til sidste år, skriver Bloomberg.

    Kilde: Bloomberg

    (Visited 1 times, 1 visits today)