Modernisering af danske skibsruter

0
Kort: Søfartsstyrelsen
REKLAMA

1. juli 2020 træder nye skibsruter i Kattegat og Skagerrak i kraft. Samtidig tages digitale løsninger i brug med virtuelle bøjer. Det skriver Søfartsstyrelsen.

Virtuel afmærkning med AIS (Automatic Identification System) adskiller sig fra traditionelle bøjer ved, at afmærkningen ikke findes fysisk i vandet, men kun er synlige på skibenes navigationsudstyr. Ruterne vil dog også være markeret med traditionelle fysiske afmærkninger i farvandene tilpasset de nye ruter. De nye skibsruter har til formål at styrke sejladssikkerheden i hovedfærdselsåren for skibstrafikken til og fra Østersøen. 

Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen
”Med op mod 70.000 skibe årligt gennem Kattegat er det væsentligt at have sejladssikkerheden for øje. Skibstrafikken i farvandene er nogle steder ret tæt, især omkring Skagen, og både i Danmark og internationalt er der gode erfaringer med at fremme sejladssikkerheden ved hjælp af rutesystemer. Samtidig bringer vi nu digitale værktøjer i spil, da ruterne udvalgte steder vil blive afmærket med virtuel afmærkning, som også gerne skulle styrke sikkerheden”.

De nuværende rutesystemer i farvandene er oprindeligt etableret med udgangspunkt i de minestrøgne ruter, som blev etableret efter 2. verdenskrig. Farvandene blev erklæret minefri i 1975, men ruterne har fundet fast anvendelse til at lede skibstrafikken sikkert gennem de danske farvande. Nu justeres ruterne i overensstemmelse med de naturlige sejladsmønstre, så de vejleder og adskiller skibstrafikken bedre. 

Ruterne er udarbejdet i tæt samarbejde med Geodatastyrelsen og Trans-portstyrelsen og Sjöfartsverket i Sverige. 

Kilde: Søfartsstyrelsen

(Visited 4 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here