APL containerskib får lov at forlade Brisbane

    0
    REKLAMA

    De maritime australske myndigheder (AMSA) fandt efter skibets tab af 50 containere “utilstrækkelige” fastgørelsesarrangementer og “stærkt korroderede” sikringspunker for containerne på dækket, hvilket er en overtrædelse af bestemmelser i den internationale konvention for sikkerhed på havet (SOLAS).

    Skibets kaptajn står i den forbindelse overfor flere anklager relateret til hændelsen, ligesom det 5.510 teu store APL England er blevet tilbageholdt indtil de australske myndigheder har kunnet få de nødvendige økonomiske garantier fra skibets forsikringsselskab, Steamship Mutual. Og det er altså sket nu.

    “Før skibet fik lov at sejle modtog AMSA et formelt skriftligt tilsagn fra skibets forsikringsselskab, Steamship Mutual, om, at det vil betale de bøder og andre beløb, der bliver aftalt eller pålagt af retten i relation til AMSA´s udgifter i forbindelse med ulykken,” skriver AMSA i en udtalelse.

    APL er sammen med sit forsikringsselskab nu i færd med at indhente tilbud på en sonar-undersøgelse af omkring 1.000 kvadratkilometer havbund for at finde de manglende containere.
    Foreløbig er blot 15 af de 50 containere blevet bjærget.

    Kilde: TradeWinds

    (Visited 4 times, 1 visits today)