Ud over at give børn mulighed for at snuse til den maritime verden skal ZAR også kunne chartres til bryllupper, repræsentation, receptioner og formidling af Helsingørs lange maritime tradition inkl. sundtolden, skriver foreningen Maritimt Værksted Hal 16 i en pressemeddelelse.

“Vi håber så mange som muligt vil bidrage til projektet, økonomisk og organisatorisk, og håber at få så stor opbakning fra byens borgere og investorer som muligt.”
Formanden for Maritimt Værksted Hal 16, Nicolai Juel Vædele, der er museumsinspektør på Værftsmuseet, er initiativtager til projektet, der skal få skonnerten Zar, der er bygget under 2. Verdenskrig ud at sejle.
I første omgang skal der til køb og startdrift af skibet findes 6-8 mio. kr. Her kommer folkeaktien ind i billedet.
Efterfølgende skal der findes ca. 2 mio. årligt til drift, inkl. løn til professionel besætning, vedligehold m.v.
“De udgifter skal findes via konkrete aftaler om sejladser med uddannelsesinstitutioner, almennyttige organisationer, virksomheder, kommune og andre. Det bliver hårdt arbejde, men ikke umuligt,” skriver Nicolai Juel Vædele i en kronik om projektet i Helsingør Dagblad.
