Fiskerierhvervet i maritimt Klimapartnerskab

0
Arkivfoto
REKLAMA

Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation er deltagere i det klimapartnerskab, som de samlede maritime erhverv, kaldet Det Blå Danmark, har indgået med regeringen om samlet at reduceres skibsfartens og fiskeriets aftryk på klimaet med 70% i 2030. Ligeledes er fiskerierhvervet med på, at der senest i 2030 skal præsenteres et klimaneutralt skib, som en art prototype.

Af Bent Mikkelsen

”Vi er meget tilfredse med at være med på at udvikle fremtidens fartøj til fiskeriet. Det sker i et partnerskab, hvor en række muligheder undersøges for at nå frem til brugbare løsninger, der i sidste ende kan skabe et klimaneutral fiskefartøj, som det ultimative mål for opfylde klimamålet om klimaneutralitet i 2050,” siger Esben Sverdrup, direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

Det klimapartnerskab, som de to fiskeriorganisationer, Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Danmarks Fiskerforening, deltager i, har samlet hele det maritime Danmark for at alle gode kræfter bringes i spil for at sikre en fremtid uden de traditionelle fossile brændstoffer eller emissionerne i det omfang, som kendes i dag – uagtet at eksempelvis emissionerne mindsket betydeligt i forhold til 1990-målene, som er udgangspunkt for 2030-planen. De øvrige deltagere i partnerskabet er Danske Rederier, Danske Maritime (værfter og udstyrsfabrikanter), og Danske Havne.

Visionen for det samlede klimapartnerskab er, at Danmark skal være et internationalt foregangsland for klimavenlig skibsfart. Gennem et højt ambitionsniveau, investeringer i nye løsninger og samarbejde påtværs af dansk erhvervsliv, skal Det BlåDanmark udnytte de kommercielle muligheder i den globale grønne omstilling af skibsfarten. 

Resten af artiklen kan læses i FiskerBladets apriludgave her.

(Visited 3 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here