Stena Saga: Hospitalsskib på 14 dage

    0
    REKLAMA

    Stena Saga afventer nu sin videre skæbne i havnen i Uddevalla og den kan meget vel blive som hospitalsskib i en verden, hvor mange lande i øjeblikket efterspørger mere hospitals kapacitet på grund af corona-krisen.

    Stena RoRo har i forvejen erfaring bygningen af hospitalsskibe, da selskabet er projektmanager for Mercy Ships næste flagskib, Global Mercy, der er under bygning i Kina og bliver verdens største civile hospitalsskib, skriver det internationale færge og krydstogtmedie Shippax.

    Nu kan Stena Saga blive ombygget til hospitalsskib i lighed med GNV´s Splendid, der i øjeblikket er travlt optaget i Genoa i Italien, hvor corona-krisen har ramt ekstremt hårdt.
    
Men Stena Saga kan på grund af sin størrelse med 593 kahytter få en langt større kapacitet med mulighed for at etablere over 500 hospitalssenge.

    Og ifølge Stena RoRo kan skibet blive ombygget til formålet på omkrig blot to uger, og selskabet har allerede udpeget en project manager, der i givet fald skal styre ombygningen af det 39 år gamle skib.

    Blandt de mulige lande, der kunne være interesseret i et hospitalsskib, nævner Shippax USA, Italien, Frankrig og Australien.

    Kilde: Shippax

    (Visited 4 times, 1 visits today)