Britiske fiskere: Regeringen skal stå fast

0
Arkivfoto
REKLAMA

Tirsdag nikkede EU landende ja til EU’s chefforhandler Michel Barniers mandat i forhandlingerne med briterne, om Storbritanniens fremtidige forhold til EU. Mandatet indeholder et meget klart krav om, at EU’s fiskere som hidtil skal have adgang til britisk farvand.  Det får brexit-tilhængerne i fiskeriet, som er organiseret i Fishing for Leave (FFL) til at se rødt. De reagerer meget vredt på EU’s krav om, at Storbritannien skal lade den nuværende adgang og kvoteandele køre videre.

-Vi er rasende over den manglende kritik både fra regeringen og nogle medier af den falske fortælling, som EU forsøger at opbygge, at det er en forudsætning, at fiskeriet skal ofres for en aftale. Det er et taktisk spil og tomme trusler fra EU, lyder det fra FFL

FFL peger også på, at Storbritanniens position som en uafhængig kyststat med fuld rettighed over sine farvande, og EU’s afhængighed af både adgang til britiske farvande og eksport af skaldyr fra Storbritannien, betyder, at Storbritannien er i en meget stærk position forhandlingerne.

-Hvis vi bare lader den nuværende adgang og kvoteandele for EU’s fiskere fortsætte som hidtil vil ordene ”Vi vil tage kontrollen over vores farvande og være en uafhængig kyststat” lyde meget hult, og kun være af navn og ikke af gavn, raser FFL. Organisationen forlanger, at regeringen skal modstå EU’s krav så de britiske fiskere for andel i ressourcer til en værdi, som FFL anslår til 50 til 70 mia. kroner til gavn for de britiske kystsamfund.

Sad man med en forventning om, at der nu endelig er faldet lidt ro omkring brexit, og at forhandlingerne nu kunne gå sin stille gang, så må man vist revurdere sin opfattelse med den kontante udmelding fra Fishing for Leave.

(Visited 3 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here