Nu skal passagerer væk fra virus-skib

    0
    REKLAMA

    De amerikanske myndighederne annoncerede allerede lørdag, at mere en 400 amerikanere ville blive fløjet hjem fra det karantæneramte skib, der har den største koncentration af coronasmittede uden for Kina.

    Den japanske sundhedsminister Katsunobu Kato bekræfter, at yderligere 70 er blevet fundet smittet me coronavirus – Covid-19 – om bord på Diamond Princess og at det samlede antal smittede på skibet nu er oppe på 355.

    Den amerikanske ambassade skrev i et brev til passagerne lørdag, at de på baggrund af det høje antal af bekræftede tilfælde af coronavirus, er betragtet som værende “i store risiko for at blive udsat for smitte”.
    Det forventes, at amerikanske charterfly ankommer i dag søndag.

    Hong Kong, der har 330 borgere om bord på krydstogtskibet, vil også tilbyde sine borgere at blive evakueret med fly, ligesom den canadiske regering sent lørdag oplyste, at et fly er chartret for at hente canadiske statsborgere hjem fra skibet.

    Skulle der være borgere, der udviser tegn på at være blevet smittet, vil de dog ikke komme med om bord, men vil blive henvist til behandling i Japan. Canadiske statsborgere, der vælger at tage med hjem, skal efterfølgende i karantæne i 14 dage, hedder det i regeringens udtalelse.

    Den australske ambassade i Tokyo har orienteret australske passagerer på skibet om, at regeringen overvejer forskellige muligheder for at hjælpe dem.

    Og den britiske regering oplever et stigende pres for at evakuere sine statsborgere fra skibet.

    Ifølge den japanske sundhedsminister er 1.219 ud af de omkring 3.700 om bord på skibet nu testet for Covid-19.

    Heraf er 355 testet positive, med 73 af disse har ikke udvist symptomer, oplyser sundhedsministeren.

    Skibet kommer efter planen ud af karantænen den 19. februar.

    Kilde: The Guardian m.fl.

    (Visited 3 times, 1 visits today)