Tidligere Maersk-direktør fik bolig ransaget

    0
    REKLAMA

    Den danske direktør, der tidligere besad en højtstående stilling hos Maersk i Brasilien, står ifølge den brasilianske anklagemyndigheder centralt i sagen. Berlingske er bekendt med identiteten, men da den pågældende hverken er sigtet eller tiltalt i sagen, undlader avisen at oplyse navnet på personen.

    Maersk er blevet en del af efterforskningen af den omfattende sag om bestikkelse af Petrobras, fordi den tidligere direktør i det brasilianske olieselskab, Paulo Roberto Costa, der i 2014 blev fængslet anklaget for at stå bag korruptionen, har valgt at lægge alle oplysninger frem og fungere som politiets kronvidne.

    Og han har i et underskrevet vidneudsagn i følge Berlingske sagt, at han selv, Maersk-direktøren og Wanderley Gandra, en agent registreret som skibsmægler og ansat af Maersk, fik del i penge, som Maersk angiveligt betalte for at få lukrative aftaler med Petrobras.

    Om den tidligere Maersk-direktør kan have beriget sig selv i forbindelse med de kontrakter, som Maersk indgik med sin brasilianske agent, er et af de forhold, som anklagemyndigheder undersøger nærmere.
    “Det er en del af vores mistankegrundlag, som vi vil forsøge at få bekræftet i den videre efterforskning,” siger den offentlige anklager, Marcelo Ribeiro de Oliveira til Berlingske Business.

    Maersk blev første gang involveret i korruptionssagen i 2015, hvor også sagen om betalinger fra Maersk Tankers til Wanderley Gandra blev undersøgt.
    Dengang var også  Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, involveret, uden at det dog førte til en sag i Danmark.

    Maersk skriver i en kommentar til Berlingske følgende:
    “Vi tager beskyldningerne meget alvorligt og samarbejder fuldt ud med de relevante myndigheder i deres undersøgelse af sagen. Det er vigtigt at understrege, at A.P. Møller – Mærsk er fuldt fokuseret på at sikre, at aktiviteter i alle lande overholder reglerne for antikorruption,”.

    Kilde: Berlingske

    (Visited 9 times, 1 visits today)