Handelsaftale godt nyt for dansk skibsfart

    0
    REKLAMA

    “Aftalen kan forhåbentlig være med til at vende den negative udvikling for verdenshandlen, som vi har set den senere tid. Som udgangspunkt har vi ikke nogen forventning til, at den vil betyde et stort skub for den globale efterspørgsel, men aftalen vil bidrage til en mindre grad af usikkerhed i markedet, hvilket handel og investeringer vil nyde godt af. Det vil også smitte af på de danske rederiers markeder,” siger direktør for erhvervspolitik og analyse i Danske Rederier, Jacob K. Clasen.

    Op mod 90 procent af den globale handel bliver transporteret med skibe, og usikkerheden i verdensøkonomien og den lave vækst i den globale økonomi har også dæmpet vækst i efterspørgslen på transport af varer til søs.

    Aftalen, som kaldes ”Phase One”, forventes blandt andet at betyde en øget kinesisk import af amerikanske varer og services inden for bl.a. landbrug og energi, der som minimum overstiger 2017-importen med 200 milliarder dollars over de næste to år.

    Danske rederier eksporterer for 17,1 milliarder kroner til USA og 25,8 milliarder kroner til Kina, hvilket svarer til 23 procent af rederiernes samlede eksportaktiviteter.  

    I 2018 løb eksporten fra danske rederier op i 188 milliarder kroner. Samhandelen imellem USA og Kina står for fire procent af verdenshandelen.

    Kilde: Danske Rederier

    (Visited 6 times, 1 visits today)