Folketinget godkender DIS-udvidelse

    0
    REKLAMA

    ”Julen kommer tidligt i år. Vi er glade for, at et bredt flertal i Folketinget bakker op, om at DIS- og tonnageskatten også skal omfatte de aktiviteter, der er knyttet til offshore vind. Det er vigtigt. Både for erhvervet, men også for Danmark,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

    ”Der er benhård international konkurrence på havvind, så det er enormt vigtigt, at de mange danske rederier, der bygger og servicerer havvindmølleparkerne, får samme vilkår som deres konkurrenter. Det gør de med udvidelsen her, og jeg er sikker på, at udvidelsen både vil føre til flere skibe på dansk flag og skabe jobs i yderområderne, hvor flertallet af søfolkene bor” siger Anne H. Steffensen.

    Et af de rederier, der får glæde af udvidelsen er havvindrederiet Ziton A/S, hvor direktøren nu vil flage sit senest anskaffede skib ind under dansk flag.

    “Jeg er glad og lettet over, at forslaget nu endeligt er vedtaget. Det vil give os bedre mulighed for at tage kampen op med vores konkurrenter i England, Norge og Holland,” siger Thorsten Jalk CEO i Ziton A/S.

    Danske Rederier ser et stort potentiale i udvidelsen og forventer, at flere rederier vil følge Zitons eksempel og flage skibe ind under dansk flag.

    Kilde: Danske Rederier

    (Visited 2 times, 1 visits today)