Ruteoptimering får fokus i ShippingLab

    0
    REKLAMA

    Det nye projekt vil udvikle en metode til at overføre navigationsmæssige begrænsninger fra digitale søkort til systemer, der kan optimere ruten. Projektet er støttet af Den Danske Maritime Fond, og når metoden er færdigudviklet, vil den blive gjort tilgængelig for danske virksomheder og rederier, skriver ShippingLab i en pressemeddelelse.

    Coach Solution har i forvejen udviklet ruteplanlægningsværktøjet Coach Weather Routing og resultatet af det kommende projekt vil blive indarbejdet i denne løsning.

    “Vi har i dag over 900 skibe, der anvender vores service, og vi arbejder konstant på at fjerne så meget manuelt arbejde som muligt for vores partnere, så de bliver så konkurrencedygtige som muligt. Vi observerer både i det danske og det udenlandske marked en stigende efterspørgsel på en samlet løsning for både performance og planlægning og optimering af ruten. Med denne tilføjelse kan vi simplificere arbejdsgangen på både skibene og i land, og når projektet forhåbentlig bliver en succes, vil det styrke kundernes konkurrenceevne,” siger Anders Bruun, der er CEO i Coach Solutions.

    Kjeld Dittmann, som er formand for ShippingLab, glæder sig både over at kunne byde velkommen til et nyt medlem, men også over det stadigt større fælles fodslag i den maritime branche:

    “Vi er meget glade for dette projekt. Både fordi projektet vil medvirke til at støtte danske leverandører og rederiers konkurrenceevne, men også fordi projektet viser, at der er plads til, at konkurrerende virksomheder på ShippingLab-platformen. Netop det er væsentligt for at kunne støtte og udbygge Danmarks førerposition,” siger Kjeld Dittmann.

    Kilde: ShippingLab

    (Visited 3 times, 1 visits today)