DanPilot navngiver to nye lodsbåde

    0
    REKLAMA

    ”DanPilot Mike er den 13. i serien af i alt 17 nye lodsbåde, som har rykket vores lodsbåde op i en helt særlig liga. For det første er brændstoføkonomien meget bedre, og rigtigt vigtigt er de mere miljøvenlige. Desuden er drift og vedligehold af en serie ens både langt billigere og mere effektivt end vores tidligere setup”, siger DanPilots administrerende direktør, Erik Merkes Nielsen.

    ”De nye lodsbåde lever til fulde op til DanPilots høje sikkerhedskrav. Bådene er stabile og manøvredygtige, de er forsynet med det mest moderne navigationsudstyr, og komforten for medarbejderne er helt i top. For at sejle bådene skal DanPilots bådmænd gennemgå et særligt kursus med fokus på sikker sejlads, som afsluttes med eksamen”, siger Erik Merkes Nielsen.

    Navngivningen i Grenaa sker er onsdag den 20. november kl. 15.30 ved Fiskerikajerne 22. I Randers Havn foregår navngivningen fredag den 22. november kl. 11 ved DanPilots nye flydende lodsstation med adressen Kulholmsvej 17.

    DanPilot lodser skibe, der sejler transit mellem Skagen og Gedser/Allinge gennem Storebælt og Øresund og skibe, der skal ind og ud af danske havne. DanPilot har 17 lodsstationer i Danmark og yderligere fire bådpladser. I alt har DanPilot lidt over 300 medarbejdere, heraf ca. 180 lodser og 80 bådmænd. DanPilot har hovedkvarter i Svendborg.

    DanPilot har indkøbt 17 nye lodsbåde. To 20 meter både til det hårdere vejr ved Skagen og Gedser samt 15 15 meter både til de øvrige stationer og bådpladser. De tre sidste lodsbåde i indkøbet mangler endnu at blive leveret.

    (Visited 7 times, 1 visits today)