Nye thrustere sikrer mindre CO2-udledning

    0
    REKLAMA

    De mere end 20 år gamle push-thrustere på færgen M/F Schleswig-Holstein blev udskiftet med pull-thrustere fra Kongsberg Marine. Hver thruster har fire propelblade, vejer 25 ton og har en diameter på 3,2 meter.

    På de gamle push-thrustere sidder propellerdrevet bagerst, så vandet først skal forbi thrusteren, inden det når til selve propellerdrevet. Nu skifter rederiet til hightech pull-thrustere, hvor propellen sidder forrest på thrusteren, så der opnås et mere homogent flow gennem vandet.

    ”Scandlines tænker på miljøet. Ved at udskifte alle 16 thrustere på vores hybridfærger på Rødby-Puttgarden ruten kan vi nedsætte CO2-udledningen med yderligere 10 til 15 procent og dermed formindske aftrykket på miljøet. De nye thrustere er et vigtigt skridt på vores vej mod en grønnere færgeflåde og i vores Zero Emission strategi,” siger Scandlines’ CEO, Søren Poulsgaard Jensen.

    I forbindelse med opholdet på Remontowa værftet i Gdansk i Polen fik færgen også skiftet en af sine generator med en større dieselgenerator på 4.950 kW, så skibet nu kan sejle på én dieselgenerator i stedet for to, skriver rederiet i en pressemeddelelse.

    Kilde: Scandlines

    (Visited 3 times, 1 visits today)