Prisen på det fem år gamle skib er ifølge europæiske mægler-kilder 25 mio. dollar, hvilket ligger pænt over VesselValue´s vurdering på 21,3 mio. dollar for et skib af samme type og også i den høje ende af estimatet fra Maritime Strategies International på mellem 20,7 mio. til 25,6 mio. dollar.
Den udmeldte pris på 25 mio. dollar flugter mere med Clarksons vurdering, der ligger på 24 mio. dollar for et skib af samme type.
Salget kan ses som en konsekvens af Nordens strategi om at være “asset-light” – det vil sige eje færre skibe selv.
I april solgte rederiet to 38.000 dwt. tankskibe i et sale-and-lease-back arrangement til M Sea Capital på Cypern.
Det er ikke oplyst, om salget af Nord Geranium inkluderer en lease-back aftale.
Kilde: TradeWinds