Rederierne er begyndt at forberede deres skibe uden scrubbere til at kunne sejle på olie med lavt svovlindhold fra 2020, og dette arbejde trækker omkostninger til bl.a. oprensning af brændstoftanke.

“Det er klart, at rederne vil få ekstraomkostninger i den sidste del af 2019 på grund af brændstof-skiftet,” siger Lars Jensen.
“Hvad der står mindre klart er, i hvilket omfang de vil få succes med at sende regningen videre til afskiberne,” tilføjer han.
I en rapport tirsdag fra Bimco advarer chefanalytiker Peter Sand om, at i forvejen svage udsigter for markedet for containerrederier kan blive forværret yderligere, hvis det ikke lykkedes for dem at sende meromkostningerne for den svovlfattigere olie videre til kunderne.
Og ifølge Peter Sand kan dét blive vanskeligt på grund af overkapacitet i markedet.
Ifølge Lars Jensen kan containerrederierne få svært ved at implementere ekstra tillæg fra januar, hvis de ikke lykkedes med at få opkrævet de midlertidige omkostninger frem mod 1. januar.
“Som en konsekvens heraf, vil de sandsynligvis føle sig tvunget til at reducere kapaciteten på mange handelsruter for at sikre gennemførelsen, og det kan betyde, at vi vil se en betydelig stigning i antallet af aflyste sejladser,” siger direktøren for SeaIntelligence.
Prisspændet mellem HFO og olie med lavt svovlindhold forudses ifølge mediet The Loadstar at komme til at ligge på mellem 150 og 200 dollar pr. ton, hvilket øger brændstofomkostningen for en returrejse for en ULCV på Asien-Nordeuropa ruterne med 2 mio. dollar.
Kilde: The Loadstar
