Staten købte de to søsterskibe brugt i Storbritannien for 16 millioner kroner. Skibene skal erstatte flere mindre fartøjer som Miljøstyrelsen i dag bruger til at optage vand- og bundprøver i de indre danske farvande.
De to skibe blev i foråret løftet på land, efter at have ligget i Svendborg Havn i tre og et halvt år.
Ifølge Søsiden vil værfter, der har tilkendegivet interesse for arbejdet eller værfter, som Miljøstyrelsen opfordrer til at byde ind, i næste uge modtage et brev om at afgive et bud på arbejdet
Skibene skal forlænges, have nye motorer samt have ombygget dækshuset – bl.a. med køjer og et laboratorium. Der skal også installeres en kran til optag af prøver.
Når skibene efter planen sættes i drift næste sommer, vil de være ni år gamle og have kostet staten et godt stykke over 40 mio. kr.
Inden buddet afgives, har interesserede værfter mulighed for at besigtige skibene på Frederiksøen i Svendborg.
Kilde: Søsiden i Fyns Amts Avis