Rederier satser mia på grønne færger

    0
    REKLAMA

    Den grønne omstilling er allerede godt i gang blandt danske færgerederier, der i årene 2013 til 2018 har investeret 5,5 milliarder i nye og grønnere færger

    Det betyder, at mange af de danske færger allerede er godt i gang med at sejle grønt.

    ”CO2-udledningen er allerede faldet markant”, siger formanden for Færgerederierne, Søren Poulsgaard Jensen, i Færgerederiernes årsberetning 2019, som blev præsenteret på lørdagens generalforsamling på Fanø. Og han fortsætter:

    ”I den grønne omstilling må alle bidrage til at sænke CO2-aftrykket, og færgerne er godt på vej. Nogle er overgået til el-drift, andre til hybriddrift, og mere traditioneldelle færger energioptimeres løbende.”

    Ifølge færgerederierne skyldes en del af sidste års øgede aktivitet indførelsen af landevejsprincippet, som betyder, at det skal koste det samme at tage med færgen, som det ville koste at køre en tilsvarende strækning i bil på en landevej.

    En støtte, som har medført mærkbart billigere færgebilletter.

    ”Fra øerne lyder det, at prisen nu ikke længere er den største barriere for yderligere vækst, og det vidner om, at vi er nået langt de seneste fire år”, siger Søren Poulsgaard Jensen.

    Generalforsamlingen bød også på et genvalg af alle tre bestyrelsesmedlemmer.
    Adm. direktør Søren Poulsgaard Jensen, Scandlines Danmark, fortsætter som formand, adm. direktør Carsten Jensen, MOLSLINJEN A/S, som næstformand og adm. direktør Johan Röstin, ForSea AB, som bestyrelsesmedlem.

    Kilde: Danske Rederier.

    (Visited 10 times, 1 visits today)