“Vi fortsætter undersøgelsen, men vi kan ikke give flere detaljer nu om denne mystiske hændelse,” skrev HMS Protector på twitter. Maritime Bulletin identificerede skibet som værende det 1.600 dwt. store Alta, der er bygget i 1976 og som sejler under det tanzanianske flag.

På AIS er skibet registreret under navnet Elias, men der er ingen registrerede bevægelser siden september i fjor, hvor det var på vej vest for Gibraltarstrædet.
US Coastguard oplyste i oktober i fjor, at man havde reddet 10 besætningsmedlemmer, der havde opholdt sig tyve dage på det drivende skib. Forinden havde et fly fra kystvagten kastet madforsyninger ned på skibet, inden yderligere hjælp kunne nå frem.
Kystvagten koordinerede på det tidspunkt med skibsejeren arbejdet med at få en slæbebåd ud til skibet, men det er usikkert, hvad der herefter skete.
Ifølge Equasis var ejeren i juli måned opført som værende Alta Shipping fra Miami.
Kilde: TradeWinds
