Korsør vil levere grøn strøm til skibene

    0
    REKLAMA

    Strømmen kommer fra en lille container, der kan flyttes med truck.

    “Vi vil gerne undgå de store tunge installationer, og derfor er de mobile anlæg på skinner en oplagt mulighed. Det giver en enorm fleksibilitet, og det vil kunne producere strøm nok til at forsyne 80 procent af alle vores skibsanløb med strøm”, siger Jimmi Jørgensen, havnedirektør på Korsør Havn.
    Som et led i at blive en CO2-neutral havn har Korsør Havn bæredygtig energi i kikkerten. Små, støjsvage vindmøller. der kan stå på taget af pakhusene på havnen, er bare én af de løsninger, havnen prøver kræfter med. Samtidig skal de mange, store arealer på tagene af pakhusene forsynes med solceller.

    “Det handler om at snørre sækken på den rigtige måde. Vi vil gerne være med i bidraget til den grønne omstilling og samtidig tilbyde vores kunder nogle gode løsninger, mens vi tager hensyn til vores naboer i forhold til støjgener. Det er det, der driver værket for os”, siger Jimmi Jørgensen.

    Den strøm, Korsør Havn forventer at producere til skibene, vil være billigere end den strøm, skibene selv kan producere via generatorer.

    Havnen forventer, at projekterne er afsluttet inden for en treårig periode.

    Kilde: Danske Havne

    (Visited 8 times, 1 visits today)