Mærsk: Vores besætninger er for dyre

    0
    REKLAMA

    ”Vi bruger 500 mio. dollar om året på driften af vores besætninger. Hvis vi skulle drive vores besætninger på samme måde, som vores konkurrenter gør, ville vi spare ca. 80 eller 90 mio. dollar på driftsbudgettet hvert år. Denne omkostningsforskel må og skal vi gøre noget ved”, siger Niels Bruus til Søfart.

    Ifølge Niels Bruus er der flere årsager til at Mærsk’s besætningsudgift er højere end konkurrenternes: Lønniveauet i Mærsk er generelt højere end hos konkurrenterne, udmønstringsperioderne er anderledes, og så er der flere vestlige officerer om bord.

    Mærsk har dog ingen planer om at nedbringe antallet af danske officerer.

    ”Vi insisterer på at ville have danske officerer om bord på vores danskflagede skibe. Det koster ekstra, men det vil vi gerne betale, fordi det er en del af vores ophav og tradition at gøre brug af danske officerer og tage ansvaret for, at der bliver uddannet skibsofficerer af høj kvalitet i Danmark. Dette ansvar er vi glade for at påtage os, og det vil vi gerne holde fast i”, siger Niels Bruus til Søfart.

    Niels Bruus vil ikke kommentere på, om de danske officerer skal ned i løn. Han nøjes med at konstatere, at den nuværende overenskomst skal genforhandles i 2020, og at det er klart at vilkårene ”så vidt muligt må afspejle den kommercielle virkelighed, som rederiet befinder sig i”.

    Ud over danske officerer har Mærsk typisk indiske officerer om bord på rederiets containerskibe.

    Kilde: Søfart

    (Visited 7 times, 1 visits today)