Trump får shippingaktier til at rasle ned

    0
    REKLAMA

    Blandt de shippingaktier der er hårdest ramt, er danske Torm, der måtte se kursen på dets amerikansk noterede aktier falde 10 procent til 8,62 dollar da det amerikanske marked lukkede.

    31 ud af de 34 shippingaktier noteret i New York gik fredag i rødt, heraf en tredjedel med fald på mere end 5 procent.

    I en meddelelse på Twitter skrev Trump, at han vil forhøje toldsatsen for kinesiske varer der i dag toldbelægges med 25 procent til 30 procent. Det drejer sig om varer til en værdi af 250 milliarder dollar. Andre kinesiske varer, der i dag belægges med en told på 10 procent, vil fremover blive belagt med 15 procent.

    De nye toldsatser træder i kraft den 1. oktober.

    Præsidentens udmelding kommer efter, at kineserne har meddelt, at de vil hæve tolden på amerikanske varer for 75 milliarder dollar.

    Kineserne og amerikanerne har flere gange, uden held, forsøgt at forhandle sig frem til en afslutning på handelskrigen.

    Redaktionen

    (Visited 7 times, 1 visits today)