Kronprinsen skal åbne Horns Rev 3

    0
    REKLAMA

    ”Åbningen af Horns Rev 3 er et bevis på vores engagement i at muliggøre et fossilfrit liv inden for én generation. Vi ser frem til og er stolte af, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsen kommer og sætter parken i gang”, udtaler Magnus Hall, administrerende direktør for Vattenfall.

    Kronprinsen, som vil starte parken sammen med 4A fra Hvide Sande Skole, vil efter det officielle arrangement se en servicebåd i havnen samt besøge Horns Rev 3 havmøllepark med helikopter, oplyser Vattenfall.

    Efter planen deltager også statsminister Mette Frederiksen og klima, energi og forsyningsminister, Dan Jørgensen i åbningen.

    Den 406,7 MW store havvindpark leverede den første strøm til Danmark i december i fjor. En måned senere installerede Fred. Olsen Windcarrier´s jack-up, Brave Tern, parkens sidste mølle.

    Horns Rev 3 ligger mellem 25 og 40 km fra den jyske vestkyst og består af 49 8,3 MW MHI Vestas vindmøller, nok til at producere grøn strøm til 425.000 danske husholdninger.

    Vattenfall oplyste i en pressemeddelelse tidligere på ugen, at parken skal vedligeholdes fra en base, der bliver etableret i Hvide Sande og som vil skabe op mod 30 arbejdspladser, når garantiperioden udløber i 2024.

    Redaktionen

    (Visited 9 times, 1 visits today)