Tanker-angreb gør Fredriksen rigere

    0
    REKLAMA

    Aktierne i Frontline blev presset op på en forventning om, at angrebet i Oman Bugten vil føre til højere fragtrater.
    Analytiker Anders Redigh Karlsen fra Danske Bank Markets tror, at prisen på aktierne er steget som en konsekvens af, at det kan blive vanskeligere at komme ind til de store olieudskibningshavne i Mellemøsten på grund af militær aktivitet og et eventuelt behov for beskyttelse af tankskibene.
    “Hændelserne kan føre til, at der kommer en øget risikopræmie for at gå ind i Golfen og det kan afspejle sig i en forøgelse af raterne,” siger han til E24.no.

    Forud for angrebet på tankskibet Front Altair og Kokaku Courageous i går blev fire tankskibe udsat for sabotage i samme område for en måneds tid siden.

    Også en analytiker fra Pareto Securities peger på, at markedet på baggrund af hændelserne nu spekulerer i højere rater.
    Men eventuelle højere rater kan hurtigt blive spist helt eller delvist af de højere forsikringspræmier, der uden tvivl følger med.

    Angrebene i går førte til en stigning på hele 10 pct. på Frontline-aktiens kurs på børsen i Oslo. Det svarer til en forøgelse af børsværdien for selskabet på 1,08 mia. nkr.
    Og heraf tegner den norske skibsreder og miliardær John Fredriksen sig for 532 mio. nkr. viser mediets beregninger.

    Kilde: E24.no

    (Visited 1 times, 1 visits today)